Det store Galleri - ILD på jorden  

Det er solguden Ra, som er selve ildelementet

Han bevæger sig imidlertid højt oppe over os i sin daglige sejlads hen over himlen. Hernede på jorden mærker vi kun hans afledte effekt: livskraft, dagslys, varme, ild (flammer). Den er ikke desto mindre vigtig for alt levende, denne nådegave fra Ra. Han bringer selv ilden ned til os gennem solstrålerne, ned gennem luften til jord- og vandoverfladen. Det er det, det store galleri viser. Set fra siden ligner det meget godt sollys, som falder skråt nedad, og tværsnittet kan med lidt god vilje minde om en flamme.

Den trinvise indsnævring opefter genkender vi fra nichen i dronningekammeret, men det virker imidlertid ikke, som om den samme symbolik kan udledes her. Der er hele otte ”kasser” over hinanden, ikke kun fem.

Tidligere var der en afspærring
Ved nærmere eftersyn kan man lidt oppe se en not, der løber i hver side i hele galleriets længde. Her må have været en eller anden form for afspærring. Tilføjer vi den, bliver tværsnittet delt i en nedre del med tre kasser og en øvre del med fem. Og det giver den mest vidunderlige mening lige netop her i denne mærkelige mellemting mellem en gang og et kammer! Vi ser her forskellen på den lave verden – vores – med de tre elementer, vi bevæger os i. Jorden, vandet, luften. Ovenover ser vi gudernes verden, som rummer alle fem elementer, de kan bevæge sig mellem. Så galleriet udstiller i sin konstruktion netop den forskel, der gør, at der er såvel et rigtigt kammer til solgudens hyldest højere oppe i pyramiden som dette galleri, der forestiller den del af ilden, vi kan låne. Galleriet symboliserer ilden i menneskets verden.

Den indiske vinkel
Det ville måske virke mere troværdigt uden det følgende, men det er ikke til at komme uden om, at der her viser sig ligheder med indisk filosofi – igen lige som med grækernes elementer kendes den indiske tro på centre i kroppen, der også knyttes til elementerne, først nedskrevet langt senere. Samtidig med 4. dynasti i Egypten eksisterede der udviklede kulturer i Mesopotamien, som egypterne bevisligt havde forbindelser med, og i Indus-dalen, som vi endnu kun ved ganske lidt om. Hvorvidt det, jeg kalder indisk filosofi også er indisk, eller om den måske har sin oprindelse i Egypten eller Mesopotamien, skal jeg ikke kunne sige. 
Faktum er, at den ”indiske” tro på disse centre i kroppen bruger netop den opstigende rækkefølge af elementerne, som det store galleris placering imellem kamrene fortæller om: jord, vand, ild, luft..., mens det rigtige solkammer som vi har set placerer solen hvor den hører hjemme ude i naturen: over luften.

Jeg ved at der er mange som springer fra her. Det er okay. Jeg påpeger bare, at der er et sammenfald, og naturligvis fantaserer jeg straks videre - kan egypterne have kendt de tantriske begreber? Ja, i det mindste ved jeg da, at egypterne lagde meget vægt på begrebet balance - balance mellem sydriget og nordriget, balance i arkitekturen (symmetri), balance i de kongelige insignier hyrdestav/svøbe (på indisk en indadvendt kraft der afbalanceres af en udadvendt)...

Det giver nogle ganske interessante tolkningsmuligheder for mange egyptiske symboler, hvis de gamle egyptere kendte til lignende begreber som de indiske. Balance mellem en persons udadvendte og indadvendte sider er vigtigt i den indiske opfattelse, for at den balancerede 3. kraft, slangekraften, kunne bevæge sig opad i kroppen gennem de ovennævnte centre. Denne opstigen var en betingelse for forfining af energierne og udvikling af åndelige evner. 
   

Det egyptiske symbol djed-søjlen, der oversættes som ”stabilitet”, består af en sokkel med fire ”brikker” stablet ovenpå hinanden. Nogle gange er en af brikkerne forsynet med uchat-øjne, symbol på solen og månen, og med arme med kongens insignier hyrdestav og svøbe – i sig selv hhv. samlende/indadvendt og udadvendt symbolik. Tilmed kaldes djed-søjlen ”Osiris’ rygrad” – igen en lighed med den indiske opfattelse, hvor centrene, kaldet chakras, sidder op langs rygraden.

Dette afsnit er ikke færdigt endnu