Knækpyramidens indre

Går man ind fra nordsiden, kommer man først ned i et kammer, som næsten kun er antydet. Det er imidlertid det laveste sted i pyramidens gangsystem, så det burde være jordguden GEBs område, selv om det næppe kunne bruges til en konges mumiekiste. Men det var jo heller ikke nødvendigt, hvis han skulle ligge i den anden pyramide. I hele dette ‘kammer’s forløb går man op ad en trappe, som besynderligt nok går for højt op, så man får over en meter ned til bunden af det næste kammer, når man er kommet hele vejen op.

  Men det passer jo fint med, at det næste kammer skal være vandets kammer! Ligesom i Cheopspyramiden kan der ligge vand her. Sjovt nok er der i dette kammer en brønd, som imidlertid (i 1946) var fyldt med stenblokke under en brolægning[1] . Om brønden nogensinde har nået grundvandet, ved jeg ikke, men det kunne her ligesom i Cheopspyramiden have været ret praktisk. Brønden fortsætter i øvrigt opad et stykke i en slags skorsten, og såvel brønd som skorsten ligger i pyramidens lodrette akse.

  Det tredje kammer ligger uden direkte forbindelse med de første. En ujævn, gravet gang forbinder loftet i ‘vandkammeret’ med gangen, der fører til det tredje kammer. Gangen går dog så præcist, at de, som har gravet den, må have vidst, hvad de gjorde.

  Dette er den eneste af de store pyramider, som har en kendt indgang, en ekstra indgang, der kommer fra pyramidens vestside. Ellers ligger indgangene altid på nordsiden. Det er også interessant, at denne gang går til det øverste kammer, et kammer, som man på grundplanen kan se ligger mod sydøst i forhold til pyramidens midtakse.

  Her er vi inde på et spændende område: retninger. Vi kan for det første se, at det øverste kammer ligger i samme retning i forhold til midtaksen, som det Cheops-pyramidens solkammer, jeg ræsonnerede mig frem til. For det andet er det oplagt at sammenligne gangenes retninger med Egyptens to store naturkræfter Solen og Nilen - solen, som bevæger sig i øst-vest retning, og Nilen, som bevæger sig i syd-nord retning. Sådan at forstå, at gangene i Nilretningen nord-syd fører til de ‘jordiske’ kamre (Nilen er hernede hos os), mens øst-vest retningen er brugt til solens kammer.

  Disse betragtninger fører altså til, at det øverste kammer i knækpyramiden kunne være solguden RA’s kammer. Ført tilbage på Cheopspyramiden er det derfor sandsynligt, at man skal lede efter en blokeret indgang på pyramidens vestside, og ret højt oppe - og fra midten mod syd.

  Men vi mangler et par kamre i knækpyramiden - for NUT, himlen, og for SHU, luften. NUT kan måske være loftet i det øverste kammer - hun er senere tit afbildet på den måde, spændende i en bue fra solens opgang til dens nedgang. Måske skal hun tænkes at spænde over alle lofterne. Men så SHU? Tja, jeg ved det ikke. Jeg synes, at SHU burde være repræsenteret i forbindelse med nord-syd gangretningen, for i Cheopspyramiden lærte vi, at luft-vand-jord var de elementer, vi har her i vores del af altet. Måske har det noget at gøre med den lodrette skakt, der ligger lige i pyramidens lodrette akse, eller måske skulle den, der skulle indvies, klatre op ad et reb - i luften - for at komme videre op til solens kammer? Jeg ved det ikke. Her mangler faktisk et kammer. Men når Geb heller ikke har et helt kammer, kun den antydede ”gang” med trappetrin, så er det måske meningen at se Shus område som en del af Tefnuts?

  I denne pyramide er lofterne i kamrene gradvist gjort mindre på samme måde som vi kender det fra Galleriet i Cheopspyramiden, men her er så mange trin, at jeg ikke kan se nogen forbindelse til elementerne her. Og dog. Ikke med kamrenes lofter, men med de to spærreblokke, som findes i den øverste øst-vestgående gang. Disse spærreblokke glider skråt ned fra siden og ligger derfor hver i en slags smalt mini-kammer (se tegn.). Der ligger én blok vest for de lavere kamre og én øst for. Det er som om de omslutter et stykke af gangen ind til solens kammer, et stykke, som kunne symbolisere ild-elementet på jorden: livskraften, varmen, lyset.

  Se lige på tværsnittet af spærreblokkenes ‘kammer’. I den ene side trappes væggen indefter, selv om rummet er så smalt, at det slet ikke var nødvendigt for at få stenene til at nå. Og øverst er kammeret også højere, end det behøver - ikke i hele bredden, det er ligesom om der er puttet to ekstra ‘kasser’ på. Tre og to, fem i alt. Er det alligevel her, Cheops er blevet inspireret? I så fald er det tydeligt, at Nut - den øverste kasses hersker - på dette tidspunkt ikke var så vigtig som solguden Ra, for til Nut er der kun en lille smule kasse. Og måske er det grunden til, at der ikke er et selvstændigt kammer til hende. Jeg tror i hvert fald ikke, at det kan betale sig at lede efter ét.

Den nordlige pyramides indre

Umiddelbart virker det, som om der ikke er så meget at komme efter i den nordlige pyramide. Der er to næsten ens kamre, samt et hævet kammer for enden af de andre. Men lad os lige se lidt nærmere efter.

  Det andet kammer ligger lige under pyramidens top. Belært af Cheopspyramiden får man straks den tanke, at dette skulle være vandelementets kammer. Det kan passe fint med, at det første kammer så er jordguden Geb’s kammer, også selv om det ikke ligger dybere end vand-kammeret. Det er i hvert fald det første kammer, man kommer til, og på den måde følger det den ‘rigtige’ opstigende rækkefølge mod himlen. Og det må gælde, hvad enten der er tale om mysterie-indvielse eller en afdød konge, der skal optages blandt guderne i solens båd. Så det var jo egentlig her, kongens lig burde ligge, og er dette den pyramide, der var hans, burde han også have gjort det. Der er tale om et større kammer til jordelementet end i knækpyramiden, men det ligger på det samme sted, forholdsvis.

  En alternativ tanke kunne være, at de to kamre, der ligger lige i forlængelse af hinanden på jordoverfladen, begge repræsenterer vandet, så der kunne være et uopdaget gravkammer dybere nede. Men hvorfor skulle der være to kamre til vandelementet? Syd-nordrigerne? Eller vand som opstigende tåge, henholdsvis faldende regn? Mon dog?

  Vi må konstatere, at denne pyramide udviser en sørgelig mangel på fortællende detaljer.

  Det tredje kammer er som sagt løftet i forhold til de andre, så det skal formentlig forestille at være et kammer for enten solen eller luften, eller begge. Beliggenheden i planen - mod sydvest - gør os skeptiske overfor tanken om kammeret som solens kammer - et sådant burde ligge mod sydøst.

  Det mest sandsynlige er altså, at disse kamre kun dækker elementerne jord-vand-luft. Det passer stadig med citatet fra dødebogen om helligdomme til ”jordens hyldest”, en nedre helligdom til Tefnut og en øvre til Shu. Vi mangler noget, der kan symbolisere kongens opstigen til solen, hans følgen med denne i solbåden fra øst mod vest. Efterhånden er vi sikre på, at der må være et sådant kammer. Men måske er der ingen indgang til det, for i denne pyramide var det jo ikke levende mennesker, der skulle derind, kun kongens ka-sjæl. Hvis det er der, ligger det naturligvis højere, mod sydøst .