Det underjordiske kammer - JORD   

Det er som nævnt i indledningen en almindelig formodning, at det underjordiske kammer oprindelig var tænkt som gravkammer, men at dette blev opgivet undervejs i byggeriet. Derfor, hedder det, fremstår kammeret som ufærdigt med en stor del af grundklippen stående tilbage. Hvis kammeret derimod tænkes at følge elementernes rækkefølge, er dette jordelementets kammer, guden GEBs kammer. Hvad kan vel passe bedre som et billede herpå end at lade klippen fylde en del af det? eller det faktum, at det er det eneste kammer, som ligger under jordoverfladens niveau, hugget direkte ud i grundfjeldet? Her var gravkammeret! Et nærmere kig på kammerets udformning afslører, at dette efter alt at dømme var det rigtige gravkammer. Det er ikke alene det logisk rigtige, som også egyptologerne kan fortælle: det var egyptisk skik at begrave kroppen i et underjordisk kammer og have et offerkammer ovenover (det var jordens gud Geb, der modtog de afdødes ”jordiske hylster”). Man kan endda udpege en plads på klippen, hvor der ligesom er et fladt plateau på omtrent 2x5 m – altså rigeligt til en sarkofag.

Herodot hørte om det
Den græske historieskriver Herodot, der besøgte Egypten ca. 500 år f.Kr. (ca. 2000 år efter Cheops) skrev i sin berømte verdenshistorie, at kong Cheops skulle ligge begravet på en ø i et stort vandfyldt kammer under pyramiden, hvortil der kom vand gennem en muret kanal. Det er en forbløffende rammende beskrivelse af, hvordan det underjordiske kammer engang kan have set ud. 

For det første er en del af kammeret jo udformet som en klippe, der rager op. Det er øen. For det andet er der en brønd, som sandsynligvis engang nåede grundvandet. Tilføjer man en brøndkant (f.eks. af træ tætnet med ler) – der er endda en afsats lidt nede, som den kan hvile på – ville vandet, som blev hejst op, ikke løbe tilbage i brønden, men blive liggende i kammeret. Med den rette vandstand vil det for en besøgende i kammeret se ud, som om vandet kommer fra gangen mod syd. Her er vandtilførslen fra ”den murede kanal”, som Herodot omtaler, bortset fra at den ikke er muret, men hugget direkte ud i grundfjeldet. Kunstigt lavet, det er den tydeligvis. 

Herodots bemærkninger har fået nogle til at formode, at der må være endnu et underjordisk kammer under pyramiden, og andre har ment, at han var misinformeret. Men han kan altså have haft ret. Man behøver imidlertid ikke grave efter det kammer, han omtaler. Det ligger der nok så nydeligt, parat til at blive iscenesat igen som på ovenstående rekonstruktionstegning.

Spørgsmålet er så, hvorfor bygmestrene ønskede en sådan iscenesættelse. Vandet i kammeret ser ud til at komme fra syd gennem den ”murede kanal”. Det kan være, at det skal forestille Nilens vand (det var på en måde Nilens vand, grundvandet fra brønden), som flød forbi kongens sidste hvilested på flodens vestlige bred. Et smukt billede til kongens og Gebs ære?