Kongekammeret – LUFT |
I dette det højest beliggende af de kamre, som kendes i dag, er der åbne luftkanaler. Hvad ellers? I det underjordiske kammer var der klippe; i dronningekammeret var der vand, og her i kongekammeret er der luft. Dette bør altså være SHUs kammer. I dødebogen, skrevet på væggen i en senere konges pyramide (Pepi II fra 6. dynasti), finder man følgende sekvens: |
|
Stedet og guderne (Indledning) Kamrene: Det underjordiske kammer - jord Dronningekammeret - vand Kongekammeret - luft Solens kammer - ild Stjernehimlens kammer - æter Overvejelser: Kongens eller præsternes? Det store Galleri - ilden på jorden Til Galleri eller vandkammer? Forkammeret Forløbere for Cheopspyramiden |
- ”Oh storslåede forsamling af guder som hviler i Annu, garantér at Pepi Nefer-ka-Ra må blomstre (eller gære, gro), og at hans pyramide, hans evige bygning, må blomstre, ligesom navnet ATUM, leder af de ni guder, blomstrer. - Hvis navnet SHU, herren til den øvre helligdom i Annu, blomstrer, så skal også Pepi blomstre, og hans pyramide, hans evige bygning, skal blomstre! - Hvis navnet TEFNUT, damen til den nedre helligdom i Annu, blomstrer, skal Pepis navn stå fast, og denne hans pyramide skal stå fast i al evighed! - Hvis navnet GEB blomstrer ved ”jordens hyldest”, så skal Pepis navn blomstre, og denne hans pyramide skal blomstre, og denne hans bygning skal blomstre i al evighed!...”[1] |
Noget tyder på, at der i Annu var et forlæg for at placere helligdomme for i hvert fald Shu og Tefnut over hinanden, som kunne have inspireret ved byggeriet af Cheopspyramiden – eller omvendt... sekvensen passer under alle omstændigheder forbløffende til kamrenes indbyrdes placering.
|
Kongekammeret med forkammer og de såkaldte "konstruktionskamre" set fra øst |
"Konstruktionskamre" På vej til dette luftens kammer kom man gennem ”det store galleri” og forkammeret til kongekammeret. Dem vender vi tilbage til senere. Her skal vi koncentrere os om de interessante såkaldte ”konstruktionskamre”, som ligger over selve kongekammeret. Den almindelige forklaring på denne mærkelige samling stenlag og mellemrum er, at man ville undgå for stort tryk på kammerets loft. Men fem luftkamre over kammeret virker mildest talt overdrevet! Ikke mindst fordi dronningekammeret, som ligger lavere – og som var bygget da man nåede til lagene over kongekammeret – slet ikke har disse hulrum over sig, og de bærer en betydelig større vægt uden at bryde sammen. Vi er vant til, at bygninger udformes med et funktonelt formål, så for arkæologerne har det været svært at se andre meninger med disse hulrum. Men hvis vi antager, at de har symbolsk betydning som nichen i dronningekammeret, så har de adskilligt interessant at fortælle. Der er fem hulrum, et til hvert element/hver gud/hvert kammer i pyramiden. Det øverste af disse hulrum har spidst loft af kalksten, mens de andre har granitlofter. Det øverste rigtige kammer i pyramiden, NUTs/stjernehimlens, lå rimeligvis i toppen af hele pyramiden. Dets vægge bestod måske kun af pyramidens yderbeklædning af hvide kalksten, hvilket forklarer pyramidens flade top i dag. Da et jordskælv fik yderbeklædningen til at skride, forsvandt også det øverste kammer, der i øvrigt havde samme facon som hele pyramiden. De tre nederste af de fem hulrum over kongekammeret har ud over lofter og gulve i granit også granitsider. Det har de tre kendte kamre i pyramiden også, så man kan formode, at hulrummenes symbolik fortæller, at de kendte kamre er de nederste af pyramidens fem kamre. Rent symbolsk kan disse tre granitomsluttede hulrum symbolisere de jordnære elementer jord, vand og luft – menneskets livsområde. |
Det sidste kammer
Det sidste kammer må derfor, hvis vi kan tolke hulrummenes udformning således,
befinde sig mellem toppen af pyramiden og kongekammeret. Det er solguden
RAs kammer, ildelementets kammer, og vel egentlig det mest interessante i hele
pyramiden når vi ved, at kongen efter sin død formodedes at følge med
solguden i dennes båd på den daglige sejlads over himlen.
[1]
Min oversættelse fra E.A.Wallis Budge: Egyptian magic
s. 159. Dover
Publications, N.Y. 1971. ISBN
0-486-22681-6. Budge bruger ordet “shrine”, som jeg tror har en bredere
betydning end min oversættelse “helligdom”.