Billeder som taler
< tilbage til elementerne

Første Iagttagelser

  Pladerne fra karrets inderside >


Billeder som taler:
Indisk inspiration i europæisk religion
 

(Hvis du slet ikke kender Gundestrup karret, så læs nederst på siden)
Jeg er dybt fascineret af Gundestrupkarrets billeder. Jeg har fundet en rød tråd, og karrets billedverden har åbnet sig for mig. Jeg tror ikke, at der er nogen tilfældigheder i udformningen. Hver eneste detalje er begrundet i et formål, og så langt som jeg har forstået dem, vil jeg gerne dele med andre. 

Det handler om at SE og forstå, og det er ikke så indviklet som du måske tror.

 


Bladornamentikken
Noget af det første, der fangede min opmærksomhed, da jeg begyndte at kigge mere opmærksomt på de enkelte billedplader, var bladrankerne. Da jeg så nærmere efter og undrede mig over hvorfor de stak ud fra dyr osv., kom jeg til at se dem som andet end bare bladranker. De betød noget. De er der ikke kun for at fylde tom plads ud, men er anbragt for at illustrere bevægelse og bevægelsens retning. Det er ligesom fartstregerne i tegneserier, eller som vektorer i fysik og matematik. Her på karret er de for eksempel anbragt, hvor dyrepoter skubber bagud i løb, eller hvor hoveder har fart på fremefter. Man kan se, at i modsætning til tegneseriernes fartstreger kommer bladornamentikken ikke, hvor bevægelsen har været, men der hvor den kommer. 

Bladrankerne på nogen af pladerne er omgivet af en prikket baggrund, mens andre ikke er. Forklaringen er, at bevægelserne, som bladrankerne angiver, er væsensforskellige. Nogle er "rigtige" bevægelser - aktiv handling - mens andre er bevægelser af indre art, af hvad vi i dag vil kalde psykisk energi. Det er denne sidste slags, der har prikket baggrund. De hører til de "kvindelige" plader.

  


De oprakte arme
Figurerne holder armene på en af to måder: oprakte eller korslagte. Vi kender attituden med de oprakte arme som tilbedende, men det er ikke den rigtige tolkning her. Selv den øverste gud har disse oprakte arme. Andre har som sagt armene over kors.
Hvis man selv prøver at skifte fra den ene armstilling til den anden og tilbage nogle gange, fornemmer man tydeligt skiftet fra stærkt udbrud (HAHH!) til en trækken sig ind i sig selv. Fra en udadvendt attitude til en indadvendt. Fra en "mandlig" til en "kvindelig". Prøv selv!

Denne opdagelse var grundlæggende for min forståelse. Jeg begyndte at prøve at parre pladerne to og to (kvindelig og mandlig), og masser af detaljer blev lige pludselig selvindlysende.

 

 

 

 
Højre-venstre symbolik

Til højre ses en af yderpladerne. Den er speciel derved, at det er den eneste af de fundne plader, hvor armene indtager hver sin position. Figurens højre arm er "udadvendt" rakt op, mens den venstre er "indadvendt" holdt ind over brystet.

Det fortæller om en højre-venstre symbolik, som er brugt på yderpladerne. På denne plade fortælles om den livskraft, som man åbenbart anså luften for at indeholde. Det er en logisk forklaring på, hvorfor man trækker vejret - og hvorfor man holder op, når man dør.

På den modtagende venstreside kommer livskraften i luften ned som en fugl. En lille figur fletter hår (omformer energien i en nedadgående bevægelse), så den bliver til næring til kroppen (det lille menneske på armen er symbolsk et ammende barn). Det var indåndingen. 
På den udåndende højreside omformes rester/overskud fra materielt/jordisk stof (firbenet dyr) til luftform (fugl) igen, hvorefter luften kan forlade kroppen i samme fugleskikkelse som den kom. Indånding-udånding... eller modtage-give.

Yderst på figurens højreside er skulderen forlænget for at bære en lille figur, som viser hvad der sker i den sidste udånding - dødsøjeblikket. Ånden/sjælen flygter op i luften med halen mellem benene, mens kroppen falder til jorden (hendes højre hånd peger nedad). Den venstre hånd holder hun over Solar Plexus-området for at vise, hvor livskraften sidder (se senere).
Gundestrupkarret (eller Gundestrup-kedlen, som arkæologerne foretrækker at kalde den) blev fundet den 28. maj 1891 under tørvegravning i Rævemosen ved Gundestrup lidt øst for Års i Himmerland. Karret var skilt ad, og billedpladerne lå i den hule udekorerede bund.
    Dets fantastiske virvar af figurer - der er i en blanding af keltisk og thrakisk stil - såvel som det gådefulde i, hvordan karret er endt i Jylland, er det ikke så få arkæologer og andre, der har forsøgt at tolke og udlede fremstillingstiden og -stedet ud af. Hvad billedpladerne i sig selv fortæller, har været en lige så stor gåde som de ydre omstændigheder omkring fundet, men er ikke lige så belyst.
    Karret er lavet af sølv og har oprindelig haft mange forgyldte detaljer. Det har en diameter på ca. 70 cm og er ca. 40-45 cm højt. Heraf tegner bunden sig for 21 cm, mens pladerne alle er ca. 20 cm høje. Hertil kommer en afsluttende rørformet kant øverst, hvoraf der kun er fundet to stykker, hver på længde med en yderplade. Disse yderplader (7 stk., men nok oprindelig 8) varierer i længde fra 24,5 - 26 cm, mens de 5 inderplader er 40 - 43 cm lange.
    Den løse bundplade har været loddet fast i den udekorerede skålformede bund, og alle sidestykkerne var fæstet til bunden med små påloddede sølvstykker.
< tilbage til elementerne

Første Iagttagelser

  Pladerne fra karrets inderside >