Sådan ser det ud, brættet med
de mystiske mønstre. Brikkerne og "terningerne" ligger ved
siden af. Det her afbildede brætspil blev fundet i de kongegrave, som Leonard Woolley udgravede i 1920’erne. Der blev fundet adskillige, hvoraf flere har det samme motiv på de fleste / alle spillefelter. Dér virker motiverne som ren og skær dekoration, hvorimod de på dette synes at være nøje placeret med formål. Det var åbenbart ikke nødvendigt at kunne forstå symbolerne for at spille spillet, når det kunne laves i forskellige udgaver, men symbolerne kan måske fortælle om oprindelsen af spillet – hvad ideen bag spillet er, og dermed måske bringe os nærmere en forståelse af de oprindelige regler for det? Leonard Woolley formodede, at det skulle spilles som en slags ludo. Man skulle gå ind med de runde spillebrikker fra hver sin side (ved ”skuldrene”), bevæge sig mod bunden og derefter op i midtersøjlen til ”hovedet”, og sluttelig ud og ned for at ”komme hjem”. Han kan have ret, men han forstod ikke motiverne. Jeg er overbevist om, at selve spillet mere ligner kryds-og-bolle. At forstå motiverne vil bringe os lidt nærmere.
|
Hoved, krop
– og brikker
Terningerne
|
Jaja, illustrationerne kommer når min scanner vil være med igen... |
Spillebrikkerne Så er der spillebrikkerne, som der er to gange syv af. De er dekoreret med et symbol, som genfindes fem gange på selve spillebrættet. For os kan spillebrikkernes symbol blive en slags indgangsnøgle til brættets symboler. Symbolet ligner til forveksling femmeren på vore dages terninger. Allerførst må vi antage, at brikkerne virkelig er til at rokere rundt med på brættet. Det lyder tilforladeligt, at det forholder sig således, men teoretisk kunne der f.eks. være tale om en slags betalingsmiddel, en jeton.Men hvordan man så brugte brættet, er der ingen antydninger af. Lad os derfor antage, at de er spillebrikker i den betydning vi tror, og se om det kan bringe os på sporet af noget. Et symbol, som sidder på brikker, der flyttes rundt, må sandsynligvis have en betydning, der har noget at gøre med bevægelse. Havde det nu været en terninge-firer i stedet for en femmer, ville vi let kunne få den tanke, at symbolet skulle tolkes som noget fast – den kvadratiske form er vi vant til symbolsk betegner noget fastlagt: verdenshjørner, bygninger, det materielle/jordelementet, korsfæstelse... Sættes der en prik i midten, kommer der en udløsning af de spændinger, hver hjørneprik har repræsenteret i forhold til de andre. Energierne fra hjørnerne flyder sammen og ud i krogene og tilbage til midten. Symbolet udtrykker ’det bevægelige’. Det der flytter sig. Symbolet kunne derfor betyde VAND. (Hvis du har læst det, jeg har skrevet om Cheops-pyramiden, ved du, at jeg tror elementerne var formulerede længe før grækerne igen "opfandt" dem, ligesom det er tilfældet med "Pythagoras' ligning".
|
Hoved og krop – og kosmosSelve spillebrættets facon minder om en krop med hals og hoved. Det får straks en til at spekulere over, om symbolerne på nogen måde kan knyttes til kroppen? Man kan sammenligne med den vesteuropæiske middelalders astrologiske stjernetegn, som også knyttedes til kroppen og kropsfunktioner. Fra Indien kender vi et andet symbolsprog, som er knyttet til kroppen: Chakra’erne, eller de psykiske centre – knudepunkter for en energistrøm, der bevæger sig op gennem kroppen. De hører hjemme i indisk Tantrisk filosofi og meditationsteknik. En af de besnærende ting ved den indiske chakratro er, at energierne opfattes som bevægende sig op igennem kroppen igennem ikke én, men tre kanaler (og vores brætspil har netop tre lodrette kolonner). Der er én, der repræsenterer udadvendte energier, og én som repræsenterer indadvendte. Kun når disse energier er i balance i et knudepunkt/chakra, kan den midterste og vigtigste energi stige op, give energi til chakraet og komme videre opad. En andet væsentligt træk ved chakratroen er, at den knytter an til verden i større målestok. Mennesket er på en måde et billede af kosmos, hvor de enkelte chakraer forbindes med forskellige dele af det. De 4 laveste chakraer forbindes med elementerne, og det er her vi kan bruge spillebrikkernes symbol: VAND som nøgle. Der er ingen skriftlige kilder fra den kultur i Indus-dalen, som var samtidig med den mesopotamiske, men jeg har dog fundet et utydeligt relief, som forestiller en siddende person – en mediterende, ligner det. Det er ikke umuligt, konkluderer jeg - vel vidende at jeg her springer ud i nogle antagelser, som videnskabeligt skolede vil ryste på hovedet af - at troen på chakra’er er lige så gammel, og at der har været forbindelser mellem de to kulturer. Lad os se, hvor godt Chakrasystemet kan passe til brættets symboler.
|
Spillebrættets s
|