En uægte Willumsen

...men meget god alligevel

Det er ikke hver dag, man får lyst til at købe et gammelt maleri af et bjerglandskab.
Jeg ved ikke helt, hvad det var der fik mig til at købe dette. Måske fordi det mindede mig om Willumsens malerier med den lysegrønne lidt overdrevne farve.
Det måler ca 1x1,5m og fylder meget i en stue.

Efter at have set på det gennem længere tid er jeg blevet forundret over at finde en hel masse, jeg ikke så til at begynde med.
Billedet handler om noget helt andet end tyroler-idyl, tror jeg nu.

Er jeg bare tosset?

Til at begynde med studsede jeg over det skarpe lys og himlen, som ser så dyster ud, at man forventer det skal til at være uvejr. Jeg syntes også det var lidt sært, at det store grå felt i midten af billedet, bjergsiden overfor, lissom var ude af fokus: joe, det er skarpt nok - og så alligevel ikke... Hvad er det også for noget mærkeligt noget med de malingsstriber, der ret uharmonisk løber ud i det grå foroven og en brun sky henover bjergsiden. Det er så tydeligt mærkeligt, at det må være lavet med vilje... skal vi se noget fast, der bliver uhåndgribeligt?
Jeg begyndte at få fornemmelsen af, at maleriet gemte på en hemmelighed.

Prøv at se sneen her til venstre. Kan du se det ligner en drage, der ligger og sover? Hvis du kigger på hele billedet herover ser det også ud som om hele bjerget ligner en stor liggende tyr, set bagfra.
Handler det her om naturens kræfter?

Der er kun ét menneske i maleriet. En lille kvinde med en spand i den ene hånd strider sig opad stien i forgrunden. Det grønne område er menneskenes lille tilkæmpede område på grænsen af, hvor det var muligt at opretholde livet.
Handler det, nærmere bestemt, om menneskets kamp mod naturen?

Efter længere tids kiggeri og eftertanke gik det op for mig, at der gemmer sig mange ting i billedet, som det lille stakkels menneske kan føle angst over, og at det er det, der er billedets egentlige motiv. ANGST.

Se for eksempel de meget mørke skygger - hvad gemmer der sig dér?
Se hjørnet nederst til venstre (gengivet herover, drej evt. hovedet) - kan du se det grinende monsterhovede, der kigger op?
Kan du se ilden i huset? Brænder det, eller er det bare solreflekser?
Kan du se bjergene over/til højre for husene, som minder om Edward Munch's skriget? Hvad er de bange for, bjergene?

I bogen "Bjergtaget" om Willumsens rejse i 1892 til Norge citerer forfatteren Troels Branth Pedersen som indledning Willumsen for følgende beskrivelse:
"Pludselig forandrede Vejret sig. Store mørke Taagebanker slog sammen om mig fra alle Sider, eller for forbi. De var som onde Aander, og det føltes som en iskold Rædsel inden i mig. Jeg blev grebet af Skræk for den vældige Natur. Klippestykkerne blev levende og stræbte mig efter Livet, og slaaet med Panik pakkede jeg mine Ting sammen og styrtede i Løb, der blev vildere og vildere, ned gennem den stejle Slugt."

Så forstår man hvorfor han på billedet her til højre får sne og tågebanker til at ligne uhyrer og dyr. Mon ikke den samme betragtning kan gælde for tyrolerbilledet?

En ægte Willumsen

Den helt store angst stammer fra noget næsten uhåndgribeligt i billedet. Du skal se på det lysegrå område midt på billedet, den store grå bjergside på den anden side af dalen. Hvis du kigger tilstrækkeligt længe, kan du sikkert også se det: et mumieagtigt svævende kæmpehovede! Det er det, de bange bjerge er vendt imod, og det er nok det, der gør den lille kvinde på stien allermest bange.

Jeg mener at have fundet stedet for motivet: Bjerget Titlis i Schweiz, i nærheden af Luzern, her gengivet så godt jeg kunne fra Google Earth. Jeg kunne ikke komme helt langt nok ned til venstre. Der mangler også noget sne til dragen, men det kan skyldes årstiden eller klimaforandringerne, der har smeltet adskillige gletsjere i alperne.